Sådan skriver du et akademisk CV
Før du skriver noget som helst, skal du beslutte, hvilket dokument du reelt har brug for. Den første store skillelinje går mellem et kort CV og et akademisk CV. I akademiske ansættelser globalt og i de fleste ikke-amerikanske sammenhænge er "CV" standarddokumentet. Det kan fylde 4-10+ sider, indeholder en komplet publikationsliste og dækker alle kvalifikationer. Ved ansættelser i den amerikanske private sektor (herunder forskningsstillinger i erhvervslivet) betyder "resume" som regel et dokument på 1-2 sider med fokus på erhvervserfaring. De fleste akademikere har brug for begge, som bruges i forskellige sammenhænge.
I et akademisk CV starter du med uddannelse (grader, afhandlingens titel, vejleder). Derefter kommer akademiske stillinger (postdocs, stipendier, stillinger som underviser og forsker). Så publikationer, som typisk bliver det største afsnit, opdelt efter type (fagfællebedømte tidsskriftsartikler, bogkapitler, konferenceindlæg, bøger). Bevillinger og finansiering følger efterfølgende, derefter konferencepræsentationer og inviterede foredrag, så undervisningserfaring og til sidst bidrag til fagområdet. Angiv alt i omvendt kronologisk rækkefølge inden for hvert afsnit.
I et CV til en forskningsstilling i erhvervslivet bliver det samme indhold komprimeret markant. To sider i stedet for ti. Publikationslisten skrumper til fem til ti udvalgte artikler. Undervisning optræder måske slet ikke. Strukturen skifter, så den ligner et CV fra den private sektor, mens de kvalifikationer, der er vigtige for forskningsnære stillinger i erhvervslivet, bevares. De fleste kandidater vedligeholder begge dokumenter og tilpasser indholdet efter, om de søger en stilling på et universitet eller i en biotekvirksomhed.










